Torben Buhelt ApS kan projektere Deres belysningsanlæg, eventuelt i samarbejde med vore leverandører, hvad enten det gælder almenbelysning, arbejdspladsbelysning eller helt specielle opgaver.

 

Hver opgave stiller sine krav. Faktorer som økonomi, farvegengivelse, blænding og lysintensitet er som regel afgørende for valget af lyskilder og armaturer.

 

Ved planlægning af belysningsanlægget bør man først fastlægge hvilken type lyskilder man ønsker at bruge til opgaven, ud fra de enkelte lyskilders karakteristiske egenskaber. Når lyskildetypen er fastlagt, vælges et egnet armatur til lyskilden, og herefter foretages en beregning af antal og placering af armaturer. For lokaler der tjener som arbejdsplads gælder det at normerne i standarden DS 700 skal være opfyldt. DS 700 indeholder krav til belysningsniveau blændingstal, luminansfordeling m.m.

Standardglødelampen, eller i daglig tale, el-pæren er billig i anskaffelse, og kræver ikke armaturer med forkoblingsenheder eller andre indretninger end en almindelig fatning. Den er billig i anskaffelse og den giver et behageligt varmt lys. Lysudbyttet i en standardglødelampe er ikke højt. Det meste af den elektriske energi omdannes til varme, og kun en mindre del omdannes til lysenergi. Middellevetiden er på ca. 1000 timer, men er afhængig af tilslutningsspændingen. Hvis man f. eks. bruger glødelamper med en mærkespænding på 240V tilsluttet 230V, vil levetiden typisk stige med ca. 80%, men lysudbyttet falder samtidigt med ca. 15%.

 

Glødelamper fås også som reflektor-lamper. Reflektorlamperne bruges til retningsorienteret belysning, f. eks. spotlamper og projektører.

Halogenglødelamper fås i mange forskellige udformninger og til forskellige spændinger.

 

12V halogenlamper uden reflektorer er meget kompakte, og kan anvendes i armaturer med meget små indbygningsmål. I smalstrålende reflektorarmaturer er det vigtigt at lyskilden fysisk er så lille som muligt.

 

Halogenreflektorlamper findes både som koldtlysreflektorlamper og aluminiumreflektorlamper. I koldtlysreklektorlamperne ledes størstedelen af varmestrålingen bagud gennem reflektoren. Det betyder at belyste genstande ikke udsættes for den kraftige varmebelastning fra lyskilden, og det giver et koldt frisk lys.

 

Reflektorlamper fås med forskellige spredningsvinkler, typisk mellem 8 og 60 grader. 12

 

V halogenlamper kræver en transformer til at transformere netspændingen om fra 230 V til 12 V. Transformeren kan godt være fælles for flere lamper.

 

230 V halogenlamper fås både som reflektorlamper, som kompakte stifthalogenlamper og som halogenrør til projektører og lyskastere.

 

Lysudbyttet i halogenlamper er lidt højere end i glødelamper, og levetiden er 2 til 5 gange længere.

Lysstofrør anvendes på steder hvor der er brug for et højt belysningsniveau. Lysstofrør har et væsentligt højere lysudbytte end glødelamper. Til sammenligning giver et 36W lysrør 4 til 5 gange så stort lysudbytte som en 60 W glødelampe.

 

Ved valg af lysstofrør er det vigtigt at tage faktorerne farvegengivelse og farvetemperaturen i betragtning. Lyskildens spektrale sammensætning har indflydelse på hvordan farverne opfattes. Lysrør med et højt Ra-indeks har en god farvegengivelse, og lysrør med et lavt Ra-indeks har en dårligere farvegengivelse. Lyskildens farvetemperatur angiver om lyset er varmt (rødligt) eller koldt (blåligt). Farvetemperaturen måles i Kelvin. Et relativt lavt antal kelvingrader betyder en rødlig lysfarve, og et højt antal kelvingrader betyder en mere blålig lysfarve.

 

Lysrør findes til armaturer med almindelige reaktorspoler og glimtændere, eller til armaturer med elektroniske forkoblingsenheder.

 

Lysrør i armaturer med elektroniske forkoblinger har et højere lysudbytte og en længere levetid end lysrør i armaturer med almindelige reaktorspoler.

Lavenergilamper kan opdeles i 3 kategorier, nemlig typen med almindelig E27 eller E14 glødelampesokkel og indbygget spole og starter, eller typen med stiftsokkel (2 stifter) og indbygget starter, eller typen med stiftsokkel (4 stifter) uden indbygget starter. Med den første kategori har man mulighed for at skifte eksisterende glødelamper ud direkte, hvorimod de to andre kategorier kræver et armatur med speciel fatning og forkobling.

 

Som tommelfingerregel giver en 9 W lavenergilampe af den første kategori, eller en 7 W lavenergilampe af de andre kategorier, samme lysudbytte som en 40 W glødelampe. Lavenergilamper kan normalt ikke anvendes i forbindelse med lysdæmpere, og bør for nogle typers vedkommende ikke anvendes i forbindelse med bevægelsessensorer og tidsstyrede kontakter. Gennemsnitslevetiden er lang, mellem 6.000 og 15.000 brændetimer.

 

Lavenergilyskilder er fritaget for statsafgift.

Damplamper anvendes i belysningsanlæg hvor der kræves en kompakt lyskilde, et stort lysudbytte og en lang levetid. Damplamper findes som højtryksnatriumlamper, kviksølvlamper, halogenkviksølvlamper, metalhalogenlamper og lavtryksnatriumlamper.

 

Højtryksnatriumlamperne anvendes til gadebelysning, industribelysning og facadebelysning m.m. Lysudbyttet er højt men farvegengivelsen er lav. Lysfarven er gylden-hvid med en farvetemperatur på 1950 Kelvingrader.

 

Højtryksnatriumlamperne laves også i en udgave med forbedret farvegengivelse og højere farvetemperatur, på bekostning af lysudbyttet.

 

Kviksølvslamper giver et middelhøjt lysudbytte og et farvegengivelsesindex Ra=55.

 

Halogenkviksølvlamper giver et højt lysudbytte, farvetemperatur på omkring 4.000 til 5.000 Kelvingrader og farvegengivelsesindeks Ra=65.

 

Metalhalogenlamper giver et højt lysudbytte, farvetemperatur på omkring 3.000 til 4.200 Kelvingrader og farvegengivelsesindekset Ra er højere end 80.

 

Lavtryksnatriumlamper giver et ekstremt højt lysudbytte og udsender et gult lys. Farvegengivelsen er meget dårlig.

Fiberlysanlæg anvendes til effektbelysning, eller til belysning på steder hvor man ikke er i stand til at placere normale lyskilder, f. eks. på grund af pladsforhold, varme eller fugt. Et fiberlysanlæg består af en lysgenerator og en eller flere fiberlysledere. Lyset ledes fra lysgeneratoren ud igennem lyslederne til det sted der er brug for lyset. Man kan have flere hundrede fibre koblet til den samme lysgenerator og derved skabe en slags stjernehimmel i det rum der ønskes oplyst.

LED’s eller lysdioder som de også kaldes, har været kendt i årtier, som lyskilde i signallamper og elektroniske display’s. Nu er man begyndt at anvende LED-lyskilder i spotlamper, lommelygter, lyssignallamper og mange andre ting. Der er ingen tvivl om at det bliver fremtidens belysningskilde i blandt andet boligbelysning, på grund af det ringe energiforbrug, og den deraf følgende lave varmeudvikling fra lyskilden. I øjeblikket er anskaffelsesprisen dog lige i overkanten, og lysfarven er nok heller ikke færdigudviklet.

Lysrørsarmaturer anvendes typisk til almenbelysning i erhvervs- og industrivirksomheder samt i undervisningslokaler. Lysrørsarmaturer fås med hhv. konventionelle reaktorspoler, som anvendes sammen med glimtændere, men de fleste armaturer kan også fås med elektroniske forkoblinger, som dels giver en bedre økonomi og en længere lysrørslevetid.

Glødelampearmaturer anvendes dels som belysning i boliger og andre lokaler hvor der lægges stor vægt på lysets farve, og dels som orienteringsbelysning i sekundære rum hvor brændetiden er kort og der ikke er krav om et højt lysniveau.

Armaturer for lavenergilamper anvendes ofte som belysning i adgangsveje hvor lyset er tændt i længere tid af gangen, f. eks. belysning på trapper, udendørs sti-belysning, gange, garderober, toiletter o. lign.

Lavvolt halogenspots anvendes på steder hvor der ønskes effektbelysning, f.eks i butiksudstillinger, atelierer og til skiltebelysning. Anvendes også i vid udstrækning i private hjem i køkkener, entreer og på badeværelser.

Fiberlys anvendes i belysningsanlæg hvor man ønsker mange små lyspunkter og hvor pladsen omkring lysgiveren er lille, f.eks. såkaldte stjernehimler. Fiberlysanlæg anvendes også hvor miljøet omkring lysarmaturet ikke tillader almindelige armaturer. Det kan være særligt fugtige områder, eksplosionsfarlige områder, eller områder hvor der ikke kan accepteres varmeudvikling fra armaturet.